Man forventer det værste, når man stiger ombord på en 14 timers flyvetur med to små børn (0 og 4 år). Særligt når man rejser til Trump-land, hvorfra de sidste billeder vi så inden afgang var af overfyldte lufthavne med et stærkt fremmøde af demonstranter imod det nu erklæret ulovlige indrejseforbud.

Men vores flyvetur til San Diego gik virkelig godt – langt bedre end forventet. Vi havde dog glemt vores klapvogn undervejs og måtte vente ved flyet, indtil alle var kommet ud. Så vi endte som de sidste i en meget lang kø til sikkerhedskontrol. Tid til at væbne sig med tålmodighed.

Men så sker det. Det som USA kan. En kvinde med kinesisk baggrund spørger til vores ESTA’er og ser, at vi står der med en baby på armen. Kort efter kommer en sort mand og siger, at vi skal følge med. Og det gør vi. Helt frem forrest i køen. Her mødes vi af en latinamerikansk kvinde og en hvid mand med et stort fuldskæg. Alle storsmilende. Alle virkeligt forstående. Det hele er overstået på 5 min. Michael siger til damen, at vi aldrig havde troet, at det skulle være så let at komme ind i USA. Damen smiler, blinker og siger: sig det ikke til nogen…