Dag 7. Så er vi i gang…

Nu er jet lag endelig ved at være overkommet. Jeg er den eneste, der bliver ved med at vågne kl. 4 om morgenen. I morgen tager Michael af sted – og jeg skal for første gang være alene med de to små. På afstand virkede det ikke som noget problem. Lige nu er jeg lidt spændt på det. Status indtil nu er, at der er langt flere ting på plussiden end på minussiden;

San Diego på plussiden

  1. Det gode vejr. Det kan man virkelig godt vænne sig til. Solen gør underværker på jet lag og det generelle søvnunderskud, som følger med livet med to små børn.
  2. Surfs up. Stranden er fantastisk smuk og perfekt til at underholde en 4-årig med masser af krudt i røven.
  3. Trader Joe’s. Det lokale supermarked med masser af økologi og lokalt producerede varer. Stedet hvor de fleste shopper i flip flops og yogatøj.
  4. Imødekommenhed. Man kan ikke gå en tur uden at falde i snak med hvem end, man møder på sin vej – om det så er om super bowl, vejret eller om det danske sundhedssystem, som takket være Bernie Sanders er blevet verdenskendt. Sidstnævnte emne drøftede vi med en sej 87-årig dame på den lokale diner. Hun brokkede sig over vejret, fordi hun var nødt til at tage en trøje med på vej til tennis og vandaerobic. Sådan vil jeg også være som gammel – med et surfbræt på terrassen og masser af kant.
  5. Automatgear. Jeg var ude og køre min første tur i dag. Lidt vildt til at starte med – men takket være automatgear og en tålmodig co-driver lykkedes det at nyde turen på motorvejen til sidst. I en sådan grad at jeg fik associationer til Somewhere og Drive.
  6. Supermarkeder der har alt. Ikke mindst en hel sektion med kvindelige helte til at give piger lige så mange (helte) rollemodeller, som drengene har.

På minussiden

  1. At have vejens mindste hus. Hyggeligt men også lidt trangt.
  2. Mere? Listen kommer helt sikkert til at blive udvidet undervejs. Lige nu er vi i vores honeymoon fase, så alt er bare imponerende og fedt.

2 Comments on Dag 7. Så er vi i gang…

  1. Betina
    10/02/2017 at 7:06 am (8 år ago)

    Hvor ser det bare skønt ud! Og dejligt at kunne følge med i jeres oplevelser 😘Send nogle solstråler hjem til kolde og snefulde dk 🌞😱
    Jeg er helt sikker på, at du klarer det fantastisk, mens M er væk – du er nemlig selv en af super heltinderne 👊🏻😁

    Svar
    • Hverdagspoeten
      12/02/2017 at 4:31 pm (8 år ago)

      Tak! Man kan heldigvis meget, når solen skinner og stranden er tæt på. Det er altså lidt fantastisk. Jeg sender masser af sol og god karma hjem til jer…

      Svar

Leave a Reply