Dag 49. San Francisco, vin og mexicansk stemning

Dagene går stærkt nu. Med mormor kan vi efterhånden sætte kryds ved de fleste ting på vores liste over steder, vi absolut skal opleve herovre. Sidste weekend kørte vi ind i landet til Ramona – et skønt vinområde kun en times kørsel fra San Diego.

 

Denne weekend stod på en klassisk tur til den gamle, oprindelige bydel, old town, hvor man tydeligt fornemmer San Diegos historie som en del af Mexico frem til 1850 (hvor Californien blev en del af USA).

Og så fik vi endelig set San Francisco. Fantastisk! En lidt ambitiøs byferie med to små børn (uden Michael) – men hotellet havde pool og hjemmebagte småkager hver eftermiddag. Og bare det at køre i sporvogn er heldigvis underholdende for en 4-årig. Så vi fik masser af valuta for pengene; Golden Gate (dog kun på afstand). Fishermans wharf, pier 39 og søløverne – og udsigten til Alcatraz. Castro-området fyldt med historie og regnbuer. Og en fed legeplads i Mission Dolores park med udsigt over hele byen.

 

  

Og som sædvanlig er det bare skønt at komme hjemme igen. Til huset. Solskinnet. Og noget der minder bare en smule om hverdag. Det kan man nemlig godt komme til at savne.

 

2 Comments on Dag 49. San Francisco, vin og mexicansk stemning

  1. Diana
    21/03/2017 at 9:19 am (7 år ago)

    Åhh det må være så fedt.. af og til skal man bare tage springet ud af hverdagen 😆

    Svar
    • Hverdagspoeten
      25/03/2017 at 5:06 pm (7 år ago)

      Ja, det er bestemt det hele værd. Fedt at opleve så mange spændende ting – og så også dejligt rent faktisk at komme til at savne hverdagen lidt.

      Lad nu være med at komme i alt for god form, inden jeg kommer hjem, ik’ 🙂

      Svar

Leave a Reply